Klik for at se vores destinationer

Blogs fra vores elever

Mange af vores studerende skriver blogs om deres ophold i udlandet.
Her kan du finde et udvalg af dem vi er rigtig glade for at følge...

Læs mere...

Private High Schools samt Kostskoler i USA


Vi kan tilbyde udvekslingsstuderende at komme på Private High School eller kostskole i USA.  Fordelen ved private high schools er, at skolerne og klasserne er mindre. Med færre elever i klasserne er der meget mere tid til den enkelte elev og det er nemmere at få plads på sine foretrukne aktiviteter og fag. Vælger man Private High School bliver man hurtigere placeret, og den familie man kommer til at bo hos, vil ofte være kendt af skolen, da værtsfamilien måske selv har eller har haft børn på skolen.

Grunden til at man bliver hurtigere placeret på Private High School programmet er, at skolerne opkræver penge for at gå på skolen. Og da amerikanerne efter finanskrisen i mindre omfang sender deres børn på privatskole, er der ledig kapacitet til exchange students.

I modsætning til det normale program, kan man på Private High School programmet tage udgangspunkt i skolen, og med en sikret skoleplads er det langt nemmere at finde et match med en familie og få den godkendt. På det normale program skal man først have fundet en familie, herefter have familien godkendt, og først når al godkendelse er på plads, kan man henvende sig til den lokale skole, som måske siger nej, hvorefter processen starter om igen i et andet område eller en anden stat. Mange tror, at det at finde værtsfamilier er den største udfordring - men det er faktisk skolerne der er den største udfordring. 

Du kan væle Private High School allerede fra din tilmelding hos os, men du kan også undervejs i forløbet blive overflyttet til programmet. Prisen er ca. det dobbelte af det almindelige program. 

De private skoler er religiøse, hvorfor du vil opleve morgensang og bible study. Men det skal du ikke lade dig skræmme af. Læs her hvad Christian - en tidligere Private High School elev - har skrevet:
 
Selvfølgelig bærer de normale skoletimer præg af at det er en kristen skole, hvilket vil sige, at lærerne har fokus på at undervise med et bibelsk syn på tingene. Hver time starter med at lærerne spørger ind til om vi har nogle 'prayer requests', hvorefter læreren så starter med at be. Der kan bedes om alt, ingen prayer request er for 'lille' eller unødvendig. Det der er rigtig fedt ved at gå på en privat-/kristenskole er at du virkelig får dannet et godt bånd til dine lærere. Derudover er privatskoler/kristneskoler generelt ikke så store, hvilket gør at man kender alle - og det gør at der dannes et form for småt fællesskab. På min skole går der kun lige omkring 500 elever, hvilket gør at man kommer til at kende alle, og man ved hvem de forskellige på skolen er.
 
Da jeg fik af vide at jeg skulle på en kristen skole blev jeg lidt skeptisk, men mit syn på det er fuldstændigt ændret! Jeg har det SÅ fedt på min skole, og tror hellere jeg ville være her, end på en offentlig skole.

Klik her for at se vores udvalg af Private High School samt Kostskoler i USA.

For mere information kontakt os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 
Axeltorv 6, 1. Sal.   |   1609 København V   |   Tlf. 70 27 30 11   |   Fax. 32 95 85 11   |   Email: info@myeducation.dk ⇧ Til toppen