|
Alle unge under 18 år, der skal på et udvekslingsophold i udlandet i et helt skoleår, kan få et tilskud på kr. 10.000 fra staten (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering), når de rejser med MyEducation. Pengene udbetales i 2 rater: kr. 7.500 før afrejse og kr. 2.500 efter hjemkomst.
Krav til den unge:
-
være under 18 år ved opholdets start
-
være dansk statsborger, færing, grønlænder eller medlem af det danske mindretal i Sydslesvig
-
have haft sammenhængende ophold i Danmark, på Færøerne, i Grønland eller i Sydslesvig i mindst 2 år i de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
Tilskuddet gives også til unge, som har permanent opholdstilladelse i Danmark, og unge, som er ligestillet med danske statsborgere ifølge EU-retten, EØS-aftalen eller anden international overenskomst.
Sådan ansøger man om tilskuddet:
Tilskuddet skal søges af forældre (eller værge) på vegne af den unge.
Man kan først søge om tilskuddet, når man har indgået en aftale om opholdet med MyEducation og Styrelsen kan ikke behandle ansøgninger før fra marts måned i afrejseåret.
Når man søger, vil man blive spurgt om afrejse- og hjemkomstdato. De nøjagtige datoer er ikke kendt før man får sin placering (med undtagelse af Australien og New Zealand*), hvorfor man blot må angive en fiktiv afrejsedato i august/september og tilsvarende en fiktiv hjemrejsedato. Hvis man har fået placering, skal man skrive de datoer der står på placeringsformularen.
* Afrejse AUS 2013: 3. juli. - Afrejse NZ 2013: 2. juli 2013.
Har du tekniske problemer / generelle spørgsmål til ordningen, kontaktes Styrelsen ved at skrive til:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Ansøgere fra Danmark og Grønland:
Ansøgere fra Danmark og grønland skal søge ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema på Borger.dk, som man får adgang til via NemID: Klik her
Ansøgere fra Færøerne og det danske mindretal i Sydslesvig:
For unge fra Færøerne og det danske mindretal i Sydslesvig skal man hente en særlig ansøgningsblanket: Klik her
I stedet for det danske CPR-nr. med 10 cifre kan ansøgere fra Færøerne i stedet bruge det ni-cifrede "P-nr." Tilskuddet udbetales til den bankkonto, der angives i ansøgningen.
Når ansøgningen er modtaget hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering skal MyEducation attestere den. Herefter behandles ansøgningen af Styrelsen, og hvis betingelserne er opfyldt, udbetaler styrelsen 1. rate af tilskuddet på 7.500 kroner.
Efter opholdet:
Efter hjemkomsten skal man selv sørge for at indsende ansøgning om 2. rate sammen med en evaluering af opholdet og et regnskab over udgifterne i forbindelse med opholdet. Udgifter fremgår af den faktura fra MyEucation som I fik sammen med optagelsesbekræftelse i sin tid. Hvis den unge er fyldt 18 år under opholdet, skal den unge selv ansøge om 2. rate. Hvis den unge stadig er under 18 år, skal den unges forælder/værge udfylde ansøgningen. Evaluering og regnskab SKAL sendes til styrelsen senest 3 måneder efter hjemkomst - ellers bortfalder retten til 2. rate.
Ansøgere fra Danmark og Grønland får adgang til evaluerings- og regnskabsskema - som skal udfyldes for at få 2. rate udbetalt - via NemID som ved ansøgning om første rate: Klik her
Ansøgere fra Færøerne og det danske mindretal i Sydslesvig ansøger om restbeløb ved at klikke på flg. link: Klik her
Hvis opholdet er gennemført som planlagt og regnskab og evaluering er indsendt, udbetaler Styrelsen restbeløbet på 2.500 kroner til jeres nemkonto. Hvis opholdet ikke er gennemført (hjemkomst før tid), vil der ske reduktion af dette beløb.
|