Vi advarer mod Au Pair bedrageri

Der findes rigtig mange mennesker, der forsøger at snyde og bedrage godtroende mennesker på Internettet. Det er desværre også tilfældet, når det kommer til Au Pairs.

Hos MyEducation oplever vi hvert år at blive kontaktet af unge piger, der har betalt mange tusinde kroner i bedste tro på, at de skulle til USA og være Au Pairs. Den organisation og den værtsfamilie de har været i kontakt med har vist sig ikke at eksistere - de er blevet snydt. Dette er en utrolig uheldig situation og desværre er der ikke meget hverken vi eller politiet kan gøre.

Nogle bedragere er nemme at gennemskue: de skriver dårlig dansk/engelsk (ofte oversat med Google Translate), dokumenter er navngivet underligt, du bliver bedt om at betale gebyrer du aldrig har hørt om mm. Andre, derimod, virker temmelig professionelle og kan være svære at gennemskue.

Vi oplever, at der er fusk-organisationer der oplyser, at de samarbejder med EurAupair, som er vores Au Pair samarbejdspartner i USA. Bedragerne oplyser rigtige adresser på EuAupair samt underskriver med personer, der rent faktisk arbejder hos EurAupair, men det er fusk. MyEducation er den eneste danske organisation, der samarbejder med EurAupair. Alle, der påstår andet, er ude på at snyde dig.

Vores råd til dig, der gerne vil være Au Pair er, at du benytter dig af en organisation, der er 100% dansk, som f.eks. MyEducation. MyEducation sikrer testede og godkendte værtsfamilier, som du både kan skrive og tale med, før I beslutter jer for, om I er et match. Det er din garanti for, at værtsfamilien rent faktisk eksisterer.

I det hele taget, så vær varsom og hvis der er noget du synes virker den mindste smule mistænkeligt, så reagér på det. Vi er så kede af at høre om så mange, der får fravristet deres penge og ender med slet ikke at komme til USA.

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om MyEducation

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk