​Værtsfamilie Lindstrøm

Vores søn på 16 år skulle starte på gymnasiet og spurgte om vi ikke skulle vælge at blive værtsfamilie for en udvekslingsstudent, så de kunne følges ad i skole. Vi har masser af plads og hjerterum, så vi henvendte os til MyEducation og stillede os til rådighed. Efter et hyggeligt, godkendende besøg af områderepræsentanten, fik vi straks stillet i udsigt, at vi kunne blive værtsfamilie for Matteo på 17 år fra Italien. Matteo fik vores oplysninger og begyndte straks at maile, så vi kunne lære lidt om hinanden. Vi glædede os inderligt til at tage imod ham.

Matteo fik fra første dag pillet lidt ved vores egen kultur. Vi havde efterhånden fået lullet os ind i nogle magelige vaner, men i sit ønske om at lære og tilpasse sig, fik han stillet spørgsmålstegn ved nogle af vores daglige rutiner, som vi så fik kigget på og passet til, så alle syntes det var rart at være her og ikke mindst være sammen om tingene.

Fra MyEducations side bliver de unge mennesker også opfordret til at hjælpe til i hjemmet hos deres værtsfamilie, og vores dejlige Italiener lever sandelig op til disse opfordringer.

​Han dækker bord og tømmer opvaskemaskine. Han vasker tøj, uden dog at være klar over der skulle puttes sæbe i 😉 Han laver også Italiensk mad og vi udfordres på indkøb af madvarer han efterspørger til dette. Omvendt præsenterer vi ham for det mad og den kultur vi lever I, og han er bare glad med på det hele.

Vi har talt om at modtage en ny udvekslingsstudent alle tre år, hvor vores egen søn går på gymnasiet. Vores største bekymring lige nu går blot på, at vi jo skal sige farvel til Matteo igen om alt for kort tid, og vil en ny kunne leve op til vores store glæde ved at dele dagligdagen med Matteo? Men som Matteo siger:"Lige nu er vi her, og så skal vi bare nyde det".

Birgit & Peter Lindstrøm: Værtsfamilie for Matteo

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om MyEducation

Kontakt os​

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk

 © Myeducation 2017 -  Alle rettigheder forbeholdes.