Bliv værtsfamilie

Hvert år modtager vi udvekslingselever i alderen 14-19 år fra lande i hele verden. Det de unge har til fælles er ønsket om at lære Danmark, danskerne, det danske sprog og den danske kultur at kende.

Se hvilke elever som mangler værtsfamilie her

Hvad vil det sige at være værtsfamilie?​

At være værtsfamilie for en udvekslingsstudent gennem MyEducation vil sige at åbne jeres hjem for et ungt menneske fra et andet land og gøre vedkommende til en del af jeres liv og hverdag. Værtsfamilier gør det muligt for udenlandske elever at udleve deres drøm: at leve og bo som de lokale i et fremmed land.

På helt uselvisk manér, har I mulighed for at blive værtsfamilie for en udvekslingselev fra udlandet. Det at tage et ungt menneske ind i jeres familie, giver en helt unik chance for en berigende og kulturel oplevelse. Når I oplever jeres udvekslingsstudents kulturelle baggrund, vil I på tæt hold opleve, at den ene kultur ikke er bedre end den anden, bare anderledes, og disse kulturforskelle kan styrke hele familien. Oplevelsen af en anden kultur kan bibringe større forståelse for vores egen baggrund og den måde, vi lever på. Ved at dele jeres hjem og omsorg, har I muligheden for at udvikle et livslangt venskab med en person fra en anden del af verden.

Hvad kræves af værtsfamilierne?

  • Husly, hjerterum, omsorg og engagement
  • I skal være villige til at inkludere udvekslingsstudenten i jeres liv og hverdag

MyEducation tager sig af alt det praktiske som at arrangere skoleplads, rejse osv. Udvekslingseleverne er forsikrede, når de kommer hertil og har lommepenge med til selv at dække udgifter til transport, fritidsaktiviteter, personlig hygiejne, tøj, sko, mm.

Hvilken hjælp/vejledning får værtsfamilierne?

  • Værtsfamiliehåndbog
  • Råd og vejledning af den lokale områderepræsentant
  • ​24 timers nødtelefon

Hvem kan blive værtsfamilie?

  • Alle kan som udgangspunkt blive værtsfamilie for en udvekslingsstudent: unge, gamle, par, enlige, gifte, ugifte, småbørnsforældre, forældre med større børn, voksne uden børn eller med børn som er flyttet hjemmefra.
  • Der er ingen sprogkrav til værtsfamilier.
  • Udvekslingseleven skal have sin egen seng, men må gerne dele værelse med ét af jeres børn, der må dog maksimum være 2 års aldersforskel og det skal være af samme køn.

For at se vores brochure skal du blot trykke på nedenstående link for at downloade vores brochure. Så du kan sidde og bladre i den på nettet og printe de sider ud, som du ønsker 

Download brochure

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om MyEducation

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk