Oplevelser for livet

På denne side har vi samlet et uddrag af nogle af de mange breve og beretninger vi har modtaget fra vores Go Campus studerende gennem årene. 

Ud over at være rigtig spændende og underholdene læsning, kan det også være med til at give dig et indblik i livet som international studerende i USA samt give et billede af, hvor forskellige opholdene og de oplevelser man som Go Campus studerende kan komme ud for er. 

Rigtig god læselyst.​​

Katja, University of Wisconsin - Superior

​Go Campus guider en igennem hele forløbet, fra start til slut, og opdaterer hele tiden en om hvad det næste er der skal til at ske. Processen henimod at studere i USA kan være utrolig forvirrende på egen hånd, med et helt andet uddannelsessystem og ansøgningskrav. Derfor er det rart at man altid har nogen man kan ringe eller skrive til, som ved hvad de snakker om og kan guide en igennem de forskellige forløb.

UW Superior er et universitet med massere af muligheder. Der er massere af fag at vælge imellem, støttende lærer, og internationale studerende som forstår hvordan det er at være langt væk hjemmefra. Med næsten 70 nye internationale studerende hvert år, er der god mulighed for at møde nye mennesker fra hele verden, og opleve deres kultur lige såvel. For de internationale studerende bliver der også arrangeret ekstra ture, som giver bedre mulighed for at opleve den amerikanske kultur.

Udover at have en tæt kontakt med lærer og andre elever, så er der også mange muligheder for indendørs, og udendørs aktiviteter. The MWC, træningshallen, indeholder fitnesscenter, basketball baner, løbebaner, klatrevæg, badminton, tennis og squash baner og ikke mindst en svømmehal. Derudover afholdes der hver uge intermurrals, hvor ikke-elite studerende kan danne deres egne hold indenfor forskellige sportsgrene og dyste imod hinanden. Der er dog også mulighed for at stå på skøjter i skolen egen icehockey hal, hvor man selvfølgelig også kan følge skolens eget icehockey hold.

Hvis man er mere til udendørslivet, er der både kajak, camping, klatre- og vandreture, hvilket giver rig mulighed for at opleve den flotte natur omkring Lake Superior.

Univeristy of Wisconsin Superior ligger en halv times kørsel med bus (gratis med studiekort) fra Duluth, Minnesota. Her er der god mulighed for at spise på forskellige restauranter og cafeer, gå i biografen eller bowle. Hvis man tager bussen et ekstra stykke er der Dultuh, Hill Mill Mall, hvor man kan shoppe tøj, sko og alt muligt andet.

Jeg vidste at jeg gerne vil gå på et forholdsvist stort universitet (har dog fundet ud af at det er ret lille ift. Til andre universiteter i USA), så der var større mulighed for at opleve Campus-livet. Der var massere af indendørs aktiviteter og så tilbød universitetet også de fag som jeg gerne ville studere. Derudover ville jeg gerne, at universitetet lå tæt på en stor by, så man kunne opleve noget i weekenderne, og tage ud og spise. Min følelse af stedet inden jeg kom herover var, at det var et godt sted at være, og det er det bestemt også. Jeg vil råde folk til at se deres video på youtube hvor de viser rundt på universitet så man rigtig kan få en fornemmelse af stedet og alt det det tilbyder!​

Morten, Colorado Mesa University

CMU er et super lækkert universitet med nye moderne faciliteter. Byen Grand Junction er en mindre, men meget hyggelig by, med nogle udemærkede muligheder for natteliv. Naturen er anderledes end i Danmark med massere bjerge, og utroligt fede muligheder for hikes, mountainbiking, klatring og en masse andet.

Personligt er jeg selv blevet taget utrolig godt imod af alle herovre! Prøver man på at være bare lidt udadvendt så vil man med sikkerhed få nye venskaber! Og der er stort set altid noget at tage sig til, enten i form af arrangementer eller de generelle tilbud som er her på campus!

Grand Junction og CMU er et stensikkert valg både i forhold til skole og socialt!

Kamilla​, University of North Georgia

​Jeg er nu tilbage i Georgia og er påbegyndt mit tredje år. Jeg har vedlagt nogle forskellige billeder, og håber du kan bruge nogle af dem. Jeg har også forsøgt at lave et budget, men må indrømme at det er lidt svært at gøre præcist. Jeg har alle 3 år boet forskellige steder, og har derfor haft forskellige budgetter.

Jeg boede mit første år på campus, hvilket helt bestemt er det dyreste valg, men jeg vil sige at det er det værd, da det er en god måde at føle sig lidt “tryg” på når man ankommer som helt ny. Hvis man har planer om at blive mere end blot et år, kan det helt sikkert svare sig at flytte udenfor campus, da man der både vil spare husleje og mad. Skolenernes kantiner er som regel ret dyre.

Hvis man bor udenfor campus kan man som regel bo for omkring $400 per måned plus el. Det inkluderer at man har sit eget værelse og badeværelse, plus deler køkken og stue med husets andre beboere. Det er sådan jeg bor nu. Sidste år boede jeg dog endnu billigere, da min veninde og jeg havde valgt at dele værelse og derfor kun betale $200 om måneden i husleje. Dertil kommer der selvfølgelig at man selv skal købe ind til mad, men det kan man gøre langt billigere end hvad skolens kantine kan tilbyde. Bøger til undervisningen kan man også som oftes finde billigere på amazon og lignende fremfor at købe dem i skolens bookstore. Jeg har også før del bøger med en ven fra klassen for at spare penge, det er selvfølgelig lidt mere besværligt når der skal læses lektier, men det er da en mulighed. Så der er bestem måder at gøre det billigere på. Og så skal det lige tilføjes at man jo kan få SU fra andet år hvilket hjælper en hel del! Mange vælger også at få arbejde på skolen for at tjene lidt ekstra.​

​​Da jeg valgte UNG for 2,5 år siden var det med henblik på at jeg skulle betale skolen lige knap $8000 per semester. Dette dækkede tuition, kost og logi. Skolens “rigtige” pris for udenlandske elever er ca. $16.000 per semester, men det scholarship jer blev tilbud gennem jer var at jeg kunne få lov til at betale in state tuition, dvs. som om at jeg var født i Georgia, og dermed blev prisen halveret. Ud af de $8000 dækkede ca. halvdelen husleje til at bo på campus og unlimited mealplan i skolens kantine. Da jeg flyttede udenfor campus sidste år, skulle jeg derfor betale noget mindre til skolen. Har selvfølgelig fået nogle udgifter andre steder istedet, da jeg har min husleje og selv står for mad. Men i længden er det billigere sådan! Min tuition varierer lidt hvert semester, da nogle klasser er dyre end andre, og fordi jeg også nogle semestre har taget flere eller færre fag.

Jeg meldte mig til Go Campus med henblik på at tage hele min bachelor herover fra starten af. Det valg tog jeg af flere grunde. For det førte ville jeg gerne tage en bachelor i film produktion, hvilket der bare er mange flere muligheder for i USA end i Danmark. Derudover så var jeg også afsted med My Education på high school tilbage i 2010/2011, hvilket gav mig en stor lyst til at komme tilbage til USA for at læse. Jeg havde allerede dengang en ide om at jeg ville tilbage, så gennem hele min gymnasietid og mit sabbatår efterfølgende sparede jeg sammen til netop dette, hvilket er hvorfor jeg har kunne financiere det.. og så har mine forældre selvfølgelig også være meget behjælpelige!

Med hensyn til at være langt væk fra familie, så kan det godt til tider være lidt hårdt, men som regel går det fint. Jeg rejser hjem hver sommer og jul, hvilket betyder at jeg faktisk kun er væk 4 måneder af gangen. Og de 4 måneder går efter min erfaring virkelig bare stærkt. Man får lynhurtigt travlt med skole, lektier og eksaminer, plus ikke mindst alt det sociale, hvilket der som regel er rigtig meget af. Jeg bliver i hvert fald forundret hver gang jeg lige pludselig skal hjem igen, og 4 måneder bare er fløjet af sted. Og dertil skal det siges, at facetime jo er vidunderlig! Bare det at man kan se og snakke med sine venner og familie gør at de ikke føles så langt væk.

Mathilde, Southern Utah University

En af de ting som jeg personligt er rigtig glad for ved universitet er at der er en stor opbakning når det kommer til at være en international studerende. De sørger for at holde os opdateret med opkommende events og ting vi skal være opmærksomme på.

Dernæst er selve universitet godt, da selv om der går ca 10.000 elever så er klasserne små så man har mulighed for at spørge professoren om evt spørgsmål man skulle have.

Der ud over ligger universitet i hjertet af en masse af de store national parker, så man har mulighed for at komme ud og nyde en smuk natur inden for få timers kørsel.

Til sidst vil jeg bare sige at folk er super venlige og imødekommende.

Mathilde deltager også i et lidt specielt fag - læs mere her:​

​ROTC Army

ROTC Army er et fag som beskæftiger sig med at uddanne en som et led i det Amerikanske Militær. Faget bygger på at du, dit første år (freshman) er en MS1 Cadet - dvs. den laveste rang i militæret. Som du så bevæger dig op gennem dine uddannelses år på Colleget, bliver du henholdsvis forfremmet til en MS2, MS3 og dit sidste år en MS4.

Dette betyder derfor, at som du siger i grad, får du også mere ansvar.

Klasserne (holdne) bygger på at man har, i vores tilfælde 4 squad, med ca. 8-12 personer i hvert squad. I disse squad, er der så henholdsvis et Alpha og et Bravo team, som består af ca 4-6 personer inklusiv teamleder. Denne teamleder er typisk en MS2 eller MS3, og de har derfor ansvaret for at deres team, typisk bestående af MS1 får nedbragt information fra MS4 omkring events og lab (praktisk træning) i forhold til hvilken uniform de skal bære, samt hvilke ekstra ting de skal sørge for at medbringe, evt. rygsæk, solbriller etc.

Hvad vi laver i klasserne (lab) er meget forskelligt, men det bygger alt sammen på at gøre og selv og holdet bedre. ROTC lægger meget fokus på, at man sørger for at hjælpe hinanden, idet man er et team og al træning forgår i disse teams. Dette betyder derfor, at vores ledere forventer, at vi samarbejder og sørger for at alle er med og forstår hvad der forgår. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at dette fag, uddanner dig i at være/blive en leder, og vores overordnede forventer derfor at du som cadet er klar til at træde ind og tage ansvar uanset hvilken situation du bliver sat i.

Ud over vores klasser har vi, fordi ROTC Army også er en klub, en masse forskellige klubarrangementer.

  • Vi deltager i øjeblikket i skolens (Southern Utah University) Flag Football turnering, hvor vi kan tjene point imod active duty (dvs. når du laver en kontrakt med militæret vil du have point at tage med ind).
  • Vi deltager også i alle skolens (SUU) American Football games. Her har vi fem vigtige opgaver. Først står vi, som en stand under tailgaten, for at lave små konkurrencer hvor deltagerne kan vinde premier, samt vi står for at give mad til de studerende som er til tailgaten.
  • Før kampen går i gang præsentere vi det amerikanske flag under deres nationalsang.
  • Når kampen så er igang står vi for push-up crew. Dette betyder, at hver gangs vores hold scorer laver vi det antal point de scorede i armbøjninger. Så 7 point = 7 armbøjninger.
  • Dernæst står vi for at affyre skolens kanon, når spillerne løber ind på banen ved kampstart, når vores hold score, samt når 1 og 2 halvvej.
  • Til sidst bære vi i halvvejen det amerikanske flag ind midt på banen, for at ære Amerika som et frit land, imens der bliver sunget en sang.
  • Der ud over tager vi også på klub events. Dette kan indebære alt fra at tage ud på den lokale skydebane og skyde til at tage ud og spille Paintball. I denne weekend (lørdag) skal vi for eksempel ud og rappelling - og alt dette er gratis for os klub medlemmer da de forskellige event bliver sponsoreret af klubben.
  • Der ud over afholder klubben hvert år et 5K løb, for at samle penge ind til et godt formål.​

Hvad jeg kan bruge faget ROTC Army til i fremtiden:

Da faget ROTC Army er et fag som bassere sig på at uddanne dig som en leder, betyder det, at selv om jeg vælger ikke at lave en kontrakt med det amerikanske militær, at jeg når jeg kommer hjem, kan skrive på mit CV, at jeg har haft en leder klasse/ et leder fag.

Dette giver mig så en bedre mulighed for at få jobs, samt komme ind på evt kvote. 2 ansøgninger, som er det jeg bruger dette fag til.

Ud over at faget giver dig god mulighed for bedre jobs samt en støre change for at komme ind på din drømme uddannelse, så former faget dig også til at blive et godt, fornuftigt og respektfuldt menneske.

Grunden til at jeg valgte faget:

Grunden til at jeg valgte faget var, at jeg næste år skal i værnepligt og derfor gerne ville have en smule træning før jeg tog min værenpligt. Der ud over, regner jeg med at jeg vil gøre karriere i enten politiet eller militæret, og dette fag giver mig derfor en masse værktøjer til hvordan jeg kan håndtere forskellige situationer. Disse situationer indholder ikke blot værktøjer til hvordan du bevæger dig i krig, men også til hvordan du kan håndtere forskellige situationer med andre mennesker. Dette kan være alt fra en uenighed til en der ikke lytter, til hvordan du bedst får viderbragt information til dem der skal have den.

Det gode ved dette fag er, at jeg samtidig med alt dette går i skole ligesom alle andre normale studerende, og jeg læser også en bachelor (Exersice Science) og at jeg derfor får 2 uddannelser til prisen af 1.

Sofie, Troy University

Her er lidt gode tips fra Sofie:

De første dage på campus

Det første dage på campus er det vigtigt at være meget på og deltage i de ting, som sker omkring dig. Den første uge, var vi kun internationale studerende på min skole, så der var der grundlaget til vores internationale gruppe blev dannet. Vi lavede mange introduktions-ting, både akademisk og socialt. Det kom at føles rigtig rart, at man allerede havde fundet sig en gruppe, hvor man hørte til, da det egentlige skoleår så gik i gang.

De første dage var vi bare sammen hele tiden og lærte hinanden at kende. Det betød også, at da skoleåret så egentlig gik i gang, så var vi allerede blevet vant til at have en dagligdag, hvor vi kun talte engelsk.

Jeg brugte også meget tid på tomandshånd med min roomie den første uge. Vi skulle jo bo sammen i 10 mdr, så vi synes det var vigtigt, at prøve at lære hinanden at kende til at starte med.

​​

Pakning

Jeg pakkede efter det klima, der var i Alabama da jeg skulle ankomme. Altså stadig varm sommer. Jeg valgte, at hvis jeg fik brug for varmere tøj, eller anderledes tøj end sommertøj i det hele taget, så måtte jeg købe det når jeg ankom. Mulighederne for at shoppe er jo endeløse i USA, så pak kun det du ved du kommer til at savne.

Andre gode råd

Jeg tror det bedste jeg gjorde for mig selv, var ikke at fokusere på, hvad der skete hjemme i Danmark. Hvis der skete noget vigtigt, skulle jeg nok få det at vide. Det gav mig mere tid til at fokusere på min nye venner i USA. Man glemmer at være i nuet, hvis man går tænker på hvad er sker der hjemme hele tiden.​​

Line, Lindenwood University

Ikke to dage minder om hinanden, når man studerer på et universitet i USA og samtidig bor på universitetets campus.

At studere i USA er alt andet end at sidde i store læsesale og kæmpe sig igennem den ene tykke bog efter den anden. Når man bor på campus, er der uanede muligheder for at udfolde sig socialt, kreativt og sportsligt men selvfølgelig også akademisk.

På campus er der mange forskellige klubber og organisationer, og det er bare at kaste sig ud i det. Livet uden for undervisningslokalet er levende og stimulerende, og det giver alle en mulighed for at deltage aktivt i livet på universitetet.

Ud over den almindelige skolegang tilbyder de fleste campus’ adskillige muligheder for man ikke kommer til at kede sig.

Der bliver serveret mad flere gange om dagen og fitnesscenteret, boldbaner, biblioteker og alle andre tilbud til de studerende holder ofte åbent de fleste timer af døgnet.

​​

Alt, hvad man har brug for, ligger inden for få minutters gang, ligesom alle ens venner bor rundt omkring en. Man er omgivet af unge på ens egen alder, som man får et grin med hen over aftensmaden i kantinen, deler hverdagens små mirakler og weekendens oplevelser med og får rynker i panden over den næste opgave sammen med.

Som studerende på et universitet i USA bliver hverdagen aldrig en kedelig rutine, men i stedet for et hav af forskellige muligheder.

Det forventes, at man deltager mere aktivt i undervisningen, og de fantastisk engagerede undervisere gør det nemt og spændende at deltage.​

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om MyEducation

Kontakt os​

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk

 © Myeducation 2017 -  Alle rettigheder forbeholdes.