Anne Haugaard Kristensen

Colorado Springs, Colorado, USA

Jeg vil rigtig gerne fortælle om min super fantastiske lille oplevelse, som var rigtig stor for mig.

Den 17 oktober tog min værtsfamilie mig til det sted der hedder ”Serenity Springs Wildlife”. Det er et sted hvor der hovedsageligt er en masse forskellige kattearter, samt et par bjørne og ulve. De får kun indtjening til parken i gennem sponsorater, donationer og adoptioner.

Det startede med, at jeg havde været i zoologisk have i min by og jeg fortalte min værtsmor, hvor meget jeg gerne ville røre og sidde med en tigerunge siden jeg var lille. Hun fortalte at det kunne man et sted, hvor de også kunne tage et billede og det kostede kun kr. 170($25). Var super spændt!

Da vi så ankom lørdag morgen skulle vi først igennem en tur-guide, som tog omkring en time. Tour-guiden der viste os rundt fortalte en masse om næsten alle dyrene, hvad de havde været i gennem, hvad de hed og hvor de kom fra. Nogen stykker har været med i Hollywood film osv. Tigeren som er med i filmen ’Hangover/Tømmermænd’ var der også! Det var super spændende og virkelig fedt at være kun to meter fra tigerne.

Efter tur-guiden var færdig, kunne man få taget billede eller lege i fem minutter med en tigerunge. Det var jo det jeg havde ventet på. I første omgang kunne jeg slet ikke bestemme mig for hvad jeg ville, da det kostede kr. 170 for begge ting. Jeg valgte så at få taget billedet med tigerungen. Beskrivelsen af at sidde med en tigerunge i mine arme, kunne slet ikke beskrives! Jeg blev så forelsket i den, at jeg bare måtte lege med en også!

Jeg gik så tilbage for at købe en ”legebillet”. Man kunne vælge i mellem to forskellige tigre, en almindelig sort-stribet for kr.170 eller den meget sjældne race, som de kalder en ’Strawberry’, som ikke findes mange steder i verden for kr. 240. Der var super lang kø til den almindelig tiger og jeg tænkte, det ville da også være mega cool at lege med ’Strawberry tigeren’, nu når jeg har chancen. De ekstra penge betød ikke meget.

Da det så blev min tur, hyggede jeg med min nye ven i fem kostbare minutter. Det var virkelig vidunderligt, han var dog meget træt da andre havde leget med ham også. Men det var super lækkert, han var så sød. Han kradsede min hånd og bed et lille hul i min trøje hihi, men det betød ingenting for mig. Jeg ville gerne have blevet hos ham, det var virkelig en ’Dream Come True’. Dette minde er i uforglemmeligt, fantastiske tigre.​

Kærlig hilsen

Anne Kristensen, Colorado Springs, USA​​

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om MyEducation

Kontakt os​

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk

 © Myeducation 2017 -  Alle rettigheder forbeholdes.